Vi fortæller i mange sammenhænge, at tyvene straks flygter fra stedet, når de aktiverer en af vores tågekanoner. Enten i forbindelse med et indbrud eller ved et røveri.
Særligt i forbindelse med sikring mod røverier i fx kiosker får vi ofte spørgsmål om de kriminelles reaktionsmønstre, når sikkerhedstågen netop er aktiveret. Flygter de, eller bliver de?
Det ligger dybt i os mennesker at flygte, når vi bliver bange i stedet for blindt at fortsætte videre ind i noget ukendt – og særligt ind i noget, hvor man fysisk ikke kan orientere sig og ikke ved, hvordan man kommer ud af igen.
Helt forsimplet er det et samarbejde mellem delene amygdala* og hypothalamus** i vores hjerner, der aktiverer kroppens respons (fx stress og flugt), når den registrerer en alvorlig trussel. Særligt amygdala er afgørende for, hvornår kroppen sættes i alarmberedskab. Når dette sker, vil behovet for overlevelse og beskyttelse dominere over mindre akutte behov som fx økonomisk gevinst og sult.
For en person, som er i gang med eller skal i gang med noget kriminelt, vil lyden af politisirener eller lyden fra en tågekanon, der starter, udløse et signal om en trussel til personens amygdala og hippocampus***. Kombinationen af lydene, selve sikkerhedstågen og deraf nedsat sigtbarhed udnytter de stimuli, som er forbundet med amygdalas frygtrespons hos kriminelle.
Sikkerhedstågen er således specifikt designet til at aktivere den kriminelles alarmberedskab og fremkalde øjeblikkelig flugtrespons, idet vi udnytter hjernens automatiske behov for at prioritere overlevelse over økonomisk vinding.
Derfor oplever vi gang på gang, når tågen aktiveres, at en indbrudstyv eller røver straks flygter frem for at rette sin opmærksomhed mod ”byttet” – eller endnu værre mod uskyldige mennesker i lokalet.
Videnscenter for Psykotraumatologi ved Institut for Psykologi ved Syddansk Universitet har bekræftet rigtigheden af ovenstående.
OBS! Som ved alt andet sikkerhedsudstyr er det vigtigt at informere personalet/brugerne om tågekanonen, og hvordan den virker. Hvad skal man gøre i tilfælde af fejludløsning af tågen. Og særligt, hvordan skal man håndtere en røverisituation, hvor en tågekanon bliver aktiveret.
*Lille område i hjernens tindingelap, som blandt andet håndterer frygt og forsvarsreaktioner
**Forreste del af hjernen, som styrer fx temperatur, hormoner, stofskifte, tørst, sult, seksuel adfærd, frygt, vrede og forskellige aktivitetsrytmer
***Hippocampus er en region i hjernen i den mediale tindingelap. Mennesket har to hippocampi, en på hver side af hjernen. Hippocampus er en del af det limbiske system og spiller en rolle i menneskets orienteringsevne og hukommelse.
When you visit any web site, it may store or retrieve information on your browser, mostly in the form of cookies. Control your personal Cookie Services here.